KABH’s formål og værdier er vores pejlemærker i arbejdet med at:
- repræsentere branchen for komplementære og alternative professionelt
- beskytte professionernes legitimitet
- og lede KAM ind i fremtiden i Danmark
Vi er sat i verden for at være hovedorganisationen, der holder sammen på branchen af komplementære- og alternative behandlingsformer – og det sted, hvor medlemmerne kan være stolte af deres historie, og trygge i deres fremtid.
Vi står for kvalitet, patientsikkerhed og brugerens ret til informeret valgfrihed og behandling.
I mange år har branchen for komplementær- og alternativ behandling været præget af mange stemmer og mange dagsordener.
Det har givet resultater, men også gjort det vanskeligt at blive hørt i en politisk og mediemæssig virkelighed, hvor gennemslagskraft kræver klarhed.
KABH er en styrkelse og understøttelse af dette behov. Som hovedorganisation sikrer vi:
- at brancheforeningerne står med en fælles “stemme” og taler med fælles styrke
- at KAM-branchens legitimitet beskyttes og styrkes gennem professionel repræsentation
- at politikerne og myndighederne møder en samlet og styrket organisation der fremstår troværdig og har fokus på etik, faglighed, åbenhed og samarbejde
- at brugerne får tryghed og klarhed, når de vælger KAM
